Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


GRØN BIO: En anden økologi
Event
GRØN BIO: En anden økologi

GRØN BIO: En anden økologi

Vi lever i en kapitalistisk verdensøkologi. Opskriften på rovdrift, sammenbrud og ecocide er stadig operativ. Derfor inviterer Grøn Bio i Øst for Paradis til et særevent om, hvordan vi kan eksperimentere med en anden økologi!



Vi dykker ned i værket EN ANDEN ØKOLOGI, som ikke blot er et studieobjekt og et (anti)brugskatalog, men også – og ikke mindst – en kammerat. Ved arrangementet kan du opleve oplæsninger og oplæg fra en række af bidragyderne: Rik Jespersen fra performancekollektivet Becoming Species, det utopiske fremtidsforskningsprojekt Center for Militant Futurologi, forfatter og forlægger Shëkufe Tadayoni Heiberg, Mosegården Jordbrug samt de to redaktører Tobias Dias og Kristoffer Balslev Willert.



OM EN ANDEN ØKOLOGI

EN ANDEN ØKOLOGI er en antikapitalistisk håndbog, som rummer bidrag fra kollektiver, billedkunstnere, akademikere, jordbrugere, digtere og aktivister og indeholder alt fra teoretiske manifester, mad- og cideropskrifter, blokadeguides, fortællinger fra de regenerative jordbrug, poesi og billeder af uddøde dyr til kort over udvinding af sand, en samtale om brugen af lort som energikilde, et manifest for fødevaresuverænitet samt analyser af den altdominerende CO2-fetish, socialistisk økofeminisme, fælledernes politik og Roosevelts nationalparker som allegori på kapitalens naturødelæggelse. Og meget andet.