Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Lørdag 07. december
PUSHER MARATHON
En hel aften dedikeret til Refns Pusher-trilogi! Alle 3 film + en øl i første pause.
Event
PUSHER MARATHON

PUSHER MARATHON

Vi dedikerer en hel aften til Nicolas Winding Refns mesterlige PUSHER-trilogi, der i 1990'erne markerede en ny og hårdtslående æra i dansk filmhistorie - og samtidig banede vej for store karrierer for både Refn og skuespillerne Kim Bodnia og Mads Mikkelsen.

Se eller gense alle tre PUSHER-film i Øst for Paradis lørdag den 7. december fra kl. 17.00!

En samlet billetpris for alle 3 film: 250,-

Billetprisen inkluderer en øl i pausen mellem film 1 og film 2.


OM TRIOLOGIEN:

PUSHER

Pusheren Frank oplever den værste uge i sit liv, da en heroinhandel går galt og efterlader ham i gæld til narkobaronen Milo. Under stigende pres fra den ubarmhjertige Milo bedrager, stjæler og myrder en desperat Frank sig gennem Københavns underverden for at skaffe pengene, der kan redde hans liv.

PUSHER II: WITH BLOOD ON MY HANDS

Efter at have afsonet en fængselsstraf opdager Tonny, at han har et barn. Han må balancere på en knivsæg for at genopbygge sit liv og få respekt fra sin far, Smeden, den mest grusomme gangster på Amager. Jo mere han prøver, desto flere problemer havner han i. Inden længe finder han sig selv i gæld til sin hensynsløse gangsterfar, og tvinges til at kæmpe sig vej mod en form for forløsning, eller gå til grunde i forsøget.

PUSHER III: I’M THE ANGEL OF DEATH

I løbet af en dag kæmper Milo, en aldrende serbisk narkobaron, med at forberede sin datters fødselsdagsfest, mens han forsøger at bevare kontrollen over sit imperium. Han prøver at lægge sine forretninger til side for denne særlige lejlighed, men bliver snart konfronteret med de katastrofale konsekvenser af sin risikable satsning på ecstasymarkedet. Samtidig kæmper han med sit eget heroinmisbrug, og unge rivaliserende gangstere truer hans engang uindtagelige position.