Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


LiteratureXchange: Clueless - om Jane Austen i en ny tidsalder
Med oplæg før filmen v. Matthias Stephan om Jane Austen i en ny tidsalder. Efter visningen serverer vi kaffe og sødt i biografens café!
Event
LiteratureXchange: Clueless - om Jane Austen i en ny tidsalder

LiteratureXchange: Clueless - om Jane Austen i en ny tidsalder

Kom med til en eftermiddag i Jane Austens univers, hvor vi ser nærmere på hendes vedvarende indflydelse – også på moderne film. Vi starter med en introduktion til Austens forfatterskab og de tidløse temaer i hendes værker ved lektor i Engelsk ved Aarhus Universitet, Matthias Stephan. Herefter viser vi Clueless (1995), den ikoniske 90’er-film, der løst genfortolker romanen Emma i en nutidig high school-kontekst.

Efter filmen inviterer vi til en uformel snak over kaffe og kage i biografens foyer, hvor vi kan diskutere Austens relevans i dag – og hvordan hendes karakterer og fortællinger lever videre i nye formater.

Introduktionen til filmen foregår på engelsk.

OM FILMEN:

Cher er smuk og rig og har tjek på de virkelig vigtige ting i livet: de rigtige drenge, det rigtige tøj og det rigtige udseende. Fra sin position som skolens mest poulære pige- i hvert fald i den rigtige klike - kan hun manipulere med alt og alle. Cher er god til at tage fat om veninder og lærere, der kan trænge til lidt forandring, og hun hjælper dem til en mere succesfuld tilværelse.