Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


GRØN BIO: Derek Jarmans haver
Event
GRØN BIO: Derek Jarmans haver

GRØN BIO: Derek Jarmans haver

I anledning af LiteratureXchange slår GRØN BIO dørene op for en dag i Derek Jarmans tegn.
Inden filmen vil der være en snak om Derek Jarmans liv, film, bøger og haver v. Jarman-kender K Vang, der har oversat Jarmans dagbøger, som udkom i 2024 under titlen Moderne natur.
Efter introduktionen vises filmen The Garden, som er optaget i Jarmans egen have ved Prospect Cottage på Dungeness i England.

Om filmen:
’The Garden’ handler som flere andre af Derek Jarmans om queer-liv, undertrykkelse, sorg, død og liv.

Med minimal dialog følger vi et ungt, homoseksuelt par gennem hadforbrydelser og kærlighed, iblandet religiøs ikonografi, Tilda Swinton som Jomfru Maria, de vise mænd som paparazzi-fotografer, en fortabt Jesus og tolv apostle der spiller på glas.

Det er et billeddigt over Jarmans eget liv og dødelighed, optaget i og omkring hans have på stranden på Dungeness i Sydengland med hans faste hold af samarbejdspartnere og et smukt soundtrack af Simon Fisher-Turner.