Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Onsdag 22. april
Tavi - Ånden der steg op fra havet - MINE AFTNER I PARADIS
Film og introduktion v. Bo Skaarup, direktør fra Naturhistorisk Museum. Paradisets Engle byder på et glas rødvin efter filmen.
Event
Tavi - Ånden der steg op fra havet - MINE AFTNER I PARADIS

Tavi - Ånden der steg op fra havet - MINE AFTNER I PARADIS

Mød direktør for Naturhistorisk Museum Bo Skaarup til denne udgave af MINE AFTNER I PARADIS hvor han præsenterer filmen TAVI - ÅNDEN DER STEG OP FRA HAVET.

Efter filmvisningen byder Paradisets Engle på et glas rødvin i biografens foyer.

OM FILMEN:

Med filmmanden og forfatteren Jørgen Leth som formidler skaber filmen et dokumentarisk portræt af den nu afdøde danske ingeniør Preben Vigo Heinrich von Kauffmann, der i årene efter Anden Verdenskrig fravalgte et liv med uanede karrieremuligheder til fordel for et 40 år langt asketisk liv som vismanden Tavi på Tonga - et fjernt, solbeskinnet miniputkongerige i Stillehavet. Med udgangspunkt i Tavis efterladte breve, fotos og dagbøger samt 16mm arkivmateriale fra Tonga afsøger filmen universelle begreber som frihed, kærlighed, lykke og kunsten at skabe sig det liv, man drømmer om. Det er historien om en unik og fantastisk skæbne, der både inspirerer og er helt elementært underholdende.


PARADISETS ENGLE har spurgt en række århusianske kulturpersoner, om de vil komme i ØST FOR PARADIS og præsentere en film, der står deres hjerte nær. Disse særlige filmorestillinger præsenteres under titlen MINE AFTNER I PARADIS.
Det er en sjov tradition, som nu har fungeret i mange år, og hvor der sættes en personlig vinkel på en filmoplevelse.
Nu i foråret 2026 præsenterer vi med tilfredshed Merete Bøge - stadsarkivar i Aarhus; Bo Skaarup - direktør for Naturhistorisk Museum, samt Peter Vuust - hjerneforsker og musiker.