Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Fagre Voksne Verden - CIN
Med oplæg v. Andreas Halskov
Event
Fagre Voksne Verden - CIN

Fagre Voksne Verden

EVENT/FILMUNIVERSITETET ’Fagre voksne verden’ introduceres af Andreas Halskov (AU).

’Fagre voksne verden’ (på engelsk 'The Graduate') handler om den unge mand Benjamin (Dustin Hoffman), som netop er dimitteret fra college. Nu ved han ikke, hvad han skal med sit liv. Han bliver opfordret af forældrenes ven, Mrs. Robinson, til at slå sig lidt løs i en periode efter at have knoklet sig gennem studiet. Dette resulterer i, at han indleder en affære med hende, men efterfølgende bliver forelsket i hendes datter, Elaine.

'The Graduate' er en film, der på mange måder handler om generationskløfter. Filmhistorisk er den et af startskuddene til paradigmeskiftet New Hollywood-bevægelsen. Samtidig indskriver den sig i en generel modkultur i 60'ernes USA, der var præget af håb om nytænkning og forandringer. Og ikke mindst har hovedpersonen Benjamin Braddock svært ved at leve op til forældrenes forventninger. Men kan han frigøre sig fra dem?