Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Jeg elskede dig i går - Mine aftner i Paradis
Film og oplæg v. Julie Rokkjær Birch. Efter visningen byder Paradisets Engle på et glas vin i foyeren.
Event
Jeg elskede dig i går - Mine aftner i Paradis

JEG ELSKEDE DIG I GÅR

Vær med til MINE AFTNER I PARADIS! Denne aften skal vi se filmen JEG ELSKEDE DIG I GÅR (Le Mepris) instrueret af Jean Luc Godard, som præsenteres af museumsdirektør Julie Rokkjær Birch.

OM FILMEN:

Brigitte Bardot og Michel Piccoli er det knitrende stjernedrys i Godards underfulde historie om en kuldsejlet filmatisering af Odysseen. Men mere end filmens intriger er det de bjergtagende billeder af et farvemættet Italien, som brænder sig fast og fortsat tryllebinder. Metafilm, parafrase eller modernistisk livslektie? Kategorier er utilstrækkelige over for værker af så sælsom og ubestemmelig art som denne ode til filmkunsten.