SUPER8 ÅRGANG 13 FØRSTEÅRSFILM - VED VERDENS ENDE
LUKKET
SUPER8 ÅRGANG 13 FØRSTEÅRSFILM - VED VERDENS ENDE

SUPER8 ÅRGANG 13 FØRSTEÅRSFILM - VED VERDENS ENDE

SUPER8 inviterer til premiere på årgang 13’s fire førsteårsfilm i Øst for Paradis. Filmene er skabt under det fælles tema 'Ved Verdens Ende'.

Der vil være visninger kl. 17.00 og 19.00, og hver visning varer ca. 1,5 time.

Efter den sidste visning fortsætter aftenen med efterfest på Den Sidste. Alle er velkomne til at komme og fejre premieren med os.

Vi glæder os til at vise filmene og til at se jer alle!

Herunder kan du læse lidt om de fire film:

I brand: Isa er på ingen måde spejder. Alligevel er hun endt på juniorpigernes lejr med sin kæreste Oskar, der er spejderleder. Men da hun opdager, hvordan en af pigerne er som besat af Oskar, kaster Isa sig ud i en magtkamp med pigen.

Hvis vi gror: I en dystopisk verden lever den præpubertære Jonas blandt unge gravrøvere, men da han forelsker sig i Ines, bliver hans kropslige usikkerhed en trussel mod både kærligheden og fællesskabet.

“HOT STAR”: Kalle og Kevin driver gennem sommeren i en vestjysk landsby og sætter ild til alt, hvad de kan komme i nærheden af. Men mens Kalle bliver vildere og mere grænseløs, kan Kevin ikke længere følge med og begynder at frygte, at han er ved at miste sin ven.

Fader Jord: Timm, der lever i isolation på en forladt gård med sin far, skal ud og jage efter mad. Men i skoven venter et andet bytte end det, han er sendt ud efter.