Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
De la Comédie-Francaise
Sommerens dundersucces i de franske biografer er optaget på Comédie-Française med teatrets egne skuespillere. Vi kommer med bag kulisserne og følger Nina (Pauline Clément) – en erfaren skuespillerinde, der har sat sig i instruktørstolen for at iscenesætte ’Macbeth’. Desværre hviler der en forbandelse over forestillingen. Defekte rekvisitter, berusede skuespillere, utroskab, store egoer på kollisionskurs og medvirkende, der udebliver er bare nogle af de ingredienser, der hældes i gryden blot tre timer op til den store premiere… ’De la Comédie Française’ er et herligt, sprudlende kaotisk kærlighedsbrev til teatret og alle dem, der er gale nok til at holde forestillingerne kørende.